top of page

 

Mindfulness.

Nærværs træning / Fuld opmærksomhed/Bevidsthed

har rødder mere end 2500 år tilbage i buddhistisk meditation. Det blev brugt til at reducere lidelse og fremme udviklingen af spiritualitet. Og give øget opmærksomhed, indsigt, accept og medfølelse. 

 

Jeg instruerer i MINDFULNESS BASERET KOGNITIV TERAPI (MBCT). En intensiv forskningsbaseret mindfulness undervisning og intervention. Grundlagt af den amerikanske professor i medicin Jon Kabat-Zinn, University of Massachusetts Medical School.

 

Mindfulness kan beskrives som en bestemt måde at være opmærksom på, der er karakteriseret ved evnen til bevidst observation af nuværende oplevelser uden at dømme og evaluere dem. Det er samtidig en åben, venlig og tålmodig indstilling, som står i skarp kontrast til den måde, hvorpå opmærksomhed og kognition normalt fungerer. Sædvanligvis giver indhold i bevidstheden anledning til automatiske processer, hvor oplevelser analyseres, bedømmes, evalueres og kategoriseres. Mindfulness er evnen til at registrere og neutralt iagttage fænomener i opmærksomhedsfeltet, herunder tanker, følelser og kropslige fornemmelser samt sanseindtryk fra omgivelserne, således som de kommer og går, uden forsøg på flugt eller undgåelse og uden at forholde sig kritisk og vurderende til dem. Essensen i mindfulness er en medfølende opmærksomhedsindstilling, der kan udvikles og forbedres livslangt…(Citat mindfulness.au.dk)

 

“Mindfulness indbefatter en kærlig og medfølende kvalitet i måden at være tilstede på, en følelse af åbenhjertet, venligt nærvær og interesse” Jon Kabat-Zinn 2003

”Mindfulness er det, der kommer af at være opmærksom med vilje i det aktuelle øjeblik,som om dit liv afhænger af det, uden at vurdere og / eller dømme. Intet andet end bevidsthed og opmærksomhed” Jon Kabat-Zinn 1994

“Mindfulness er evnen til at være opmærksom på det som foregår i det nuværende øjeblik”. Hahn, 1976

“Mindfulness er en grundlæggende kvalitet ved den menneskelige bevidsthed” Brown, Ryan & Creswell 2007

“Mindfulness er ikke dømmende observation af interne og eksterne stimuli, således som de fremtræder fra øjeblik til øjeblik” Baer 2003

 

At være mindful er at opøve en væren med baggrund i en accept af livet. I det øjeblik vi ikke længere kæmper imod livet, åbner livet sig for os. 

 

Inden for den vestlige psykologi har man arbejdet med mindfulness i omkring 30 år, og man har udviklet metoden, så den passer til den vestlige verdens kultur og livsstil. Mindfulness er i dag en anerkendt metode i medicinske kredse. I USA bruger mere end 600 klinikker mindfulness som behandlingsform. I England praktiserer man Mindfulness på hospitaler og i skoler. US Navy benytter sig af Mindfulness. Og i Danmark anerkender Sundhedsstyrelsen nu også Mindfulness som behandlingstilbud ved angst og depression.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bottom of page