top of page
Heste i det grønne..jpg

Besøgshest/selvudvikling med hest.

Det første spørgsmål, der dukker op, er: Hvorfor med hest?

Fordi hesten er verdensmester i noget af det, vi har rigtig svært ved som mennesker: At være, være nærværende, observerende, ordløse.

Hest og menneske er af evolutionen bragt til at mestre hver sin yderpol af hjernemæssig formåen.

For nutidens menneske er det største problem for optimal trivsel ofte, at den indre stemme i venstre hjernehalvdel kører uafbrudt; som en plade, der er gået i hak. Med meninger og vurderinger, tanker om før, nu og fremtiden....

Og vejen til større trivsel, til glæde og ro er AT FÅ DEN INDRE STEMME TIL AT HOLDE MUND!

Og her er det, hesten kan være en dyrebar læremester for os, for den har ikke nogen indre stemme:

Den føler. Den oplever energien i sin følelsesmæssige væren. Hesten tillægger hver kropsbevægelse følelsesmæssig mening. Den sender denne vitale, følelsesmæssige energi chi ind i hver eneste bevægelse eller position. Og ved at overgive sig til chi kan den ordløst kommunikere med sine artsfæller, samtidig med, at den også er i stand til at føle andre individer - og arters adfærd og hensigter. Som f.eks. et rovdyrs stirren.

Hesten kan lære dig at blive fortrolig med din indre ro og med opmærksom, lyttende væren.

Under samværet med hesten vil du efter kort tid opleve den fantastiske synkronitet, der opstår, når jeres hjerter begynder at slå i samme takt...

 

Som BESØGSHEST har vi først og fremmest Kairo. En rolig og empatisk shetlandspony af moden alder. Han kommer gerne på besøg på plejehjem, på institutioner for børn, unge eller mennesker med diverse handicaps. Dyr er kendt for at virke beroligende og tillidvækkende. De kan nedsætte symptomer på depression og ensomhed. Og ofte kan de lukke op for erindringer om arbejdsliv med dyr mm.

bottom of page